Brug slottet til din kunst

GEHÖR

GEHÖR er overskriften på et nyt koncept for samarbejde mellem forskellige udøvende kunstnere og Rosenholm Slot. Det går helt enkelt ud på, at slottet åbner porte, sale, gemakker og de udendørs arealer for kunstnere, der har lyst til at afprøve slottet som scene. Økonomien er en enkel 50/50 deling af billetindtægterne mellem slot og kunstner – og mulighederne for, hvad der kan lade sig gøre, er næsten uendelige. Grænserne sættes primært af kunstnerens fantasi og hensynet til de fantastiske, historiske rammer.

 

Eksempler kunne være


 

  • Højstemt musik, moderne skuespil, nyskabende digtoplæsning tempofyldt humor eller dybsindige foredrag i Riddersalen
  • Shakespeare’ske musikoplevelser på voldgraven
  • Up-beat musikoplevelser, der udnytter slotsgårdens specielle resonans
  • Intimteater eller gastronomiske oplevelser i kældrenes hyggelige køkkenregioner
  • Blomsterudstilling, landart, installationskunst eller deltagende teater i parken

Eller noget helt andet?

Kontakt slottet med din idé – mrk. GEHÖR – på: info@rosenholm.dk