Historien om Rosenholm Slot

Slægten Rosenkrantz og slottet

Adelsmanden Jørgen Ottesen Rosenkrantz erhvervede ved et mageskifte (dvs. en byttehandel) den lille herregård Holm fra kongen i året 1559. Han skriver i sine sparsomme erindringer at ”han strax begyndte at bygge og grave der”. Samtidig omdøber han gården til Rosenholm efter slægtens navn.

 

 

Slottets opførelse


Rosenholm Slot opføres i en tidlig renæssancestil (gotisk renæssance), byggeårene er 1559 – ca. 1610.
Jørgen Rosenkrantz starter med at grave voldgravsanlægget og opføre Østfløjen.

Slottet opføres i flere etaper, i en trapezform. De særprægede gavle er med til at give bygningsanlægget et ensartet præg.

Østfløjen er den der er bygget først. Den er den højeste af de fire fløje, og er flankeret af to kuppelformede tårne. Det bemærkelsesværdige ved den fløj er at den oprindeligt er opført med en åben loggia (søjlegang) ind mod gården. Den blev dog hurtigt muret til – sikkert efter den første danske vinter. Man må alligevel beundre, at arkitekten har været i stand til sælge ideen om en åben loggia til danske ridder Jørgen. Står man i gården kan man stadig tydeligt se hvor åbningerne har været.

Vestfløjen er klart inspireret af fransk renæssancearkitektur med en stærk leddeling af huset. På pavillonerne er anvendt samme type gavle som til østfløjen, hvilket er med til at binde huset sammen. Senere blev Nordfløjen opført, og ind mod borggården har bygmesteren givet den et særligt præg – et muret bånd udført i et mønster, der minder om sildebensmønster. Med opførelsen af Sydfløjen i ca. år 1610 var slottet fuldendt.

Rosenholm Slotskapel er en privat kirke beliggende på Rosenholm Slot. Kirken blev indrettet 1604 af den lærde Holger Rosenkrantz. Det var et af de tidligste private huskapeller i Danmark, der ellers kun blev set på de kongelige slotte.

Slægten Rosenkrantz


Ridder Erik af Hveringeholm skulle i sin tid ca. 1350, have draget til Rom og af Paven modtaget den rosenkrans, som senere gav slægten sit navn. (Rosenkransen er ikke afbilledet i selve våbenskjoldet, men ligger som en krans i hornene, på den hjelm, der ofte vises i sammenhæng med våbenskjoldet.) Slægtsnavnet blev dog først almindeligt i 1524, efter Frederik den 1.s forordning om at antage faste familienavne.

Slægten var fra slutningen af 1400 tallet en fast bestanddel af den politiske elite i Danmark og er en af de familier, der har leveret flest medlemmer til Rigsrådet og andre førende stillinger indenfor det politiske liv. Fra Christian den 4.s første leveår frem til han blev myndig, var det således Jørgen Rosenkrantz (1523 – 1596), der reelt styrede Danmark i samarbejde med de to andre adelige familier.

Jørgen Rosenkrantz var også den person, der påbegyndte Rosenholm i 1559. Sønnen Holger (1572 – 1642) også kaldet ”lærde Holger” er nok en af slægtens mest kendte medlemmer. Udover i en periode at være statsminister, førende kulturpersonlighed, uddannede han andre adelige familiers sønner på sit lille universitet ude i parken kaldet ”Pirkentavl”. Denne lille pavillon bliver betragtet som det første universitet i Jylland. Det er vanskeligt i få ord at beskrive slægtens udvikling op gennem historien, det er dog karakteristisk, at den forsætter med at beklæde betydningsfulde og politiske embeder helt frem til forrige århundrede. Den sidste betydningsfulde post var besat af lensbaron, kammerherre, hofjægermester Hans Carl Oluf Rosenkrantz (1870 – 1936), der fungerede som nationalbank direktør.

Shakespeare, Rosenkrantz og Gyldenstjerne


Nogle danskere har måske undret sig over, at Shakespeare i Hamlet hovedsageligt bruger græske navne såsom Laertes, Polonius, Ophelia osv, da stykket jo foregår i Danmark. To danske adelsslægter har dog sneget sig ind på rollelisten: Rosenkrantz og Gyldenstierne, hvilket har gjort disse to familie navne internationalt berømte.

Slægtskrøniken beretter, at dette skyldes, at de to unge herrer var på studietur i England, da Shakespeare skrev sin berømte tragedie. Her mødte de den store forfatter på en kro, og efter mange fyldte pokaler var behørigt tømt, fik Shakespeare ideen til at flytte historien fra Grækenland til det mærkværdige og åbenbart temmelig dystre Danmark.

Gyldenstiernes værelse, der i gamle dage var Rosenholms stateligeste gæsteværelse, har sit navn fordi Gyldenstiernerne, fra nabogodset Møllerup, boede her, når de overnattede på Rosenholm. (Det er også det værelse der er mest besøgt at spøgelser. I gamle dage lagde man uønskede gæster i dette værelse og hvis det ikke var en Gyldenstjerne, rejste de altid næste dag).